Telefonpasning - Klinik-service

Med NordicCalls klinik-service kan du sikre den service, dine klienter fortjener
Modtager du mange daglige opkald fra patienter eller klienter, der ønsker at booke tid, ændre tid eller stille spørgsmål? Oplever du klienter, der er utilfredse med lange ventetider i telefonen eller som har svært ved at komme igennem? Bliver du forstyrret af en kimende telefon det meste af din arbejdsdag?

Hvis du kan svare ja til et eller flere af disse spørgsmål er NordicCalls klinik-service måske noget for dig.


Kompetent kundeservice
Hos NordicCall tilbyder vi et særligt tilrettelagt telefonpasningskoncept til alle former for klinikker. Vi passer telefonen og kan tage imod besked, booke og ændre aftaler, eller besvare spørgsmål. Via vores avancerede telefonsystem har vi mulighed for at opbevare oplysninger, for eksempel om åbningstider, priser, kampagner eller andre ofte stillede spørgsmål. Vi kan også dagligt modtage oplysninger om sygdom, ferie og lignende, som vi kan give videre til klienterne.


Vi passer også din kalender
Hvis du ønsker det, kan vi kombinere telefonpasningen med pasning af klinikkens kalender. Via synkronisering kan vi sørge for bookninger, ombookninger m.v., og du vil få opdateringen straks. På den måde slipper du selv helt for alt besværet, og du kan koncentrere dig om dit arbejde.


Skab tryghed
Hos NordicCall ved vi, at de fleste klienter har et højt behov for tryghed i forhold til deres behandler. Og den tryghed afgøres også af den behandling, de får i telefonen. Vores sekretærer er specialister i at levere den bedst mulige kundeservice. Vi passer telefonerne dagligt fra kl. 08.00 til 18.00 og kan med tilgængelighed og smil, være med til at skabe trygge rammer omkring din klinik.


Klare fordele
Du opnår en række klare fordele, når du vælger NordicCalls Klinik-service:

  • Bedre og hurtigere ekspedition af dine klienter
  • Mindre besvær i tilfælde af sygdom blandt personalet
  • Ingen forstyrrende telefoner på klinikken
  • Mulighed for at udvide telefonens åbningstid
     

Optimer din kundeservice med et enkelt opkald
Ring til NordicCall i dag, og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig og din klinik til en bedre kundeservice.